Hvem er vi?

Marienlyst Ento bliver idag kørt af Mogens Hansen og Sarah Fogh Thormose.

Mogens er ejer af Gartneriet Marienlyst og har arbejdet med økologisk landbrug i 40 år.

Sarah er uddannet dyrepasser og biolog. Hun har i flere år arbejdet med spiselige insekter og skrev speciale om optimering af insektproduktion og velfærd i 2020.

Bæredygtig produktion af melorme og insekter

Bæredygtighed, økologi, ingen madspild og minimal af transport er vigtige mål for os. Derfor bor vi hos Gartneriet Marienlyst i Harlev vest for Århus.

Foderet til vores produktionsdyr består udelukkende af frasorterede økologiske rodfrugter, som kommer fra gartneriets daglige produktion. Der er altså næsten ingen transport og et minimalt klimaaftryk hos Marienlyst Ento. I stedet benytter vi de frasorterede fødevarer til melorme- og insektfoder, så ingenting går til spilde.
Ud over rodfrugterne anvender vi hvedeklid fra danske økologiske møllerier. Det er et overskudsprodukt hos møllerierne, som insekterne kan gå i og spise af.

Hvorfor skal vi spise insekter?

Hvis vi alle spiste overvejende frugt og grønt, ville det løse mange af de udfordringer, verden står over for. Insekter har et højt indhold af protein og indeholder mange vigtige næringsstoffer. De kan tilberedes, så de smager ret godt. Insekter kan også tørres og males til pulver som tilsættes f. eks.t bagværk eller pasta.
Den største hindring for at få insekter ind i vores kost, sidder klart mellem ørene på os selv. Det er dog kun lige til det er prøvet første gang, så er det lige så naturlig som at spise en reje.
Vi ser det også som en styrke, at vi kan omdanne det grøntspild, som findes på gartneriet i dag, til insektprotein, som kan supplere måltidet med et bæredygtigt alternativ til kød.

Vores produkter med melorme

  • Frosne melormelarver
  • Levende larver
  • Frysetørret melormemel
  • Varmetørret melormemel

Regler for opdræt af insekter

Vi arbejder med en økologisk grundholdning og fodrer kun med økologisk godkendte fødevarer – men må ikke kalde vores insektopdræt økologisk.