Insektavl og bæredygtighed

Befolkningstilvækst, rovdrift på naturen, klimakrise! Vores madkultur skal ændres, hvis vi skal kunne brødføde verdens befolkning, og vi skal skære ned på kødforbruget for at skåne kloden og klimaet.

Om 30 år regner man med, at vi er mellem 9 og 10 milliarder mennesker på jorden. De fleste menneskers mål er at leve, som vi gør i vesten. Det vil betyde en voldsom rovdrift på resurserne og en stor CO2-udledning sammen med en voldsom produktion af affald, hvis vi ikke ændrer vores livsstil.

Klimavenligt protein fra melorme

Produktionen af almindeligt kød udleder meget CO2 og kræver store arealer til produktion af foder. Hvis vi fortsætter det store forbrug af almindeligt kød, vil der formentlig ikke være areal nok til at producere mad til os selv. I hvert fald ikke hvis produktionen skal være klimavenlig og bæredygtig.

Produktion af melorme kræver ikke ret meget plads, udleder en brøkdel af den CO2 kødproduktion gør – og vandforbruget er minimalt. Der skal heller ikke så meget foder til at producere fx et kg kød – en ko skal have 8 kg. foder for at producere 1 kg kød, mens insekter kan nøjes med 1,7 kg foder pr. kg.

Protein fra insekter og sundhed

Vi skal ændre vores forbrug og smid-væk-kultur, så vi producerer mindre og belaster kloden minder. Vi skal spise mere grønt og mindre kød. Og her kan insekterne være et godt protein-alternativ. Insektavl er effektiv proteinproduktion. Gennem protein fra insekter kan vi erstatte en del af det kød, vi spiser i dag, og sammen med bønner og andet planteprotein kan det dække vores proteinbehov på en langt sundere måde.

Kan jeg så aldrig få en god steak igen?

Jo, vi skal bare skære drastisk ned på vores kødforbrug. Vi foreslår at spise ento-vegetarisk i hverdagen, og så en gang i mellem gå ned til den lokale slagter og købe en økologisk, dansk, frilands-bøf

Hvor meget CO2 udleder melorme i forhold til køer?

I følge et studie fra Wageningen udleder produktionen af oksekød op til 12 gange mere CO2 end melorme, og svinekød udleder op til 5 gange mere CO2 end melorme

Det er nemt at erstatte almindeligt kød med insekter

Vi har samlet nogle links til opskrifter med insekter til dig. Og du kan købe vores produkter med melorme her og nemt komme i gang med de spiselige insekter.